Så er der mere guf til alle dem som afventer flere detaljer omkring Apples kommende smartphone, iPhone 6. Fabrikken Foxconn som har for vane at producere Apples elektronik og som også er blevet sat til at producere iPhone 6 har fået lækket deres arbejdsdokumenter, netop på den næste Apple iPhone.
Udover at disse dokumenter endnu engang bekræfter rygtet omkring at Apple har planer om at fremvise to smartphones d. 9 september. En 4.7″ iPhone 6 og en 5.5″ iPhone 6L, som den store model har rygtet at blive kaldt.
Udover at begge modeller er afbilledet på disse dokumenter, så er der også flere præcise specifikationer, som fx deres dimensioner:
iPhone 6 4.7″ (kodenavn: N61) : 138,14 x 97 x 6,9mm.
iPhone 6L 5.5″ (kodenavn: N56) : 158,07 × 77,79 × 7,1mm.
Det er kun den store model hvor vægten er oplyst, og ifølge dokumenterne så har den en vægt på enten 168,5 gram eller 185,6 gram.
Dokumenterne viser også at begge modeller ser ud til at få en kameralinse på bagsiden som stikker et stykke op. Det kan bl.a. ses på dette billede, hvor sammenligningen med iPhone 5S er helt til højre.
Et andet nyligt rygte omkring Apple og deres næste iPhone, er at den muligvis kommer med LTE-Advanced. LTE er den “rigtige” 4G, som betyder at hastigheder kan komme op på 300 Mbit/s. Dog skulle den næste iPhone understøtte en hastighed på maximum 150 Mbit/s, hvilket svarer til en forbedring på 50% sammenlignet med den nuværende iPhone 5S.
2 kommentarer
Måske bliver den for stor til at putte i lommen på os håndværkere der også gerne vil have fordelene af det ny der kommer på markedet. Sjovt at man før brugte resurser på at høre mobilen lille og nu store igen. Hvis man ville have en stor skærm mon ikke at man skulle overveje at købe en iPad mini ? Bruger selv en iPhone 5 og den passer perfekt i lommen selv om man slæber på mange tunge ting udløbet af dagen. Ulempen er dog at den næsten ikke kan tåle fugt eller varme.
Hej Thomas, tak for din ærlige mening 🙂
At Apple nu laver deres iphone 6 noget større end dens forgænger iphone 5s og iphone 6L endnu større end 6’eren, har der været delte meninger om. Men nogle af fordelene ved den større skærm er bland andet i de tilfælde hvor du vil læse artikler på nettet via din telefon, tjekke / besvare e-mails og i det hele taget oplevelsen af hjemmesider.
Ulempen som du også selv skriver er at den let bliver klodset, at rende rundt med i lommen..