Apple Pay i iphone 6 – ApplePay som betalingskort

0

Målet med Apple Pay er helt, at udrydde tegnebogen, første skridt er betalinger med din iphone.
Der er ingen tvivl om, at Apples banebrydende betalingsløsning Apple Pay er fremtidens foretrukne betalingsløsning, men hvordan fungere Apple Pay, er det sikkert at bruge og hvornår kommer vi til at kunne bruge Apple Pay i de danske butikker. Vi vil komme ind på alt dette og meget mere i denne artikel.

Apple lanceringen tirsdag d.9/9 bød på utrolig mange spændende tiltag fra Apple. De fremviste iphone 6, iphone 6 plus og Apple Watch.

En af de mange funktioner der kommer i iphone 6 er Apple Pay, som gør det muligt at betale offline såvel som online med blot en enkelt berøring på fingeraftrykslæsseren.
Vi har tidligere skrevet om, at netop Apple ville få det helt store gennembrud med denne form for betalingsløsning, og det er ikke længere en teori, men en realitet.

Hvordan fungere Apple Pay

Apple Pay er baseret på NFC, Touch ID og en chip i iphone 6 kaldet Secure Element. Det fungere meget simpelt, du indlæser dit betalingskort på din iphone 6, som så modtager alle dine oplysninger, efterfølgende indlæser du dit Touch ID (fingeraftryk), som skal bruges til betalingen og du er nu klar til at bruge din telefon som betalingskort.
Der er 3 ting, som gør det muligt at betale med Apple Pay. For det første er der indbygget NFC i de 2 nye smartphones iphone 6 og iphone 6 Plus. NFC gør det muligt for en betalingsstander med indbygget NFC læser, at modtage data om hvor pengene skal trækkes fra mv. Det næste er Apples Touch ID, som vi også kender fra iphone 5s, som bruges til at identificere, at du er ejer af dette kort. Det 3. og vigtigste er sikkerheden, Apple har indbygget en masse sikkerhedsforanstaltningerne i iphone 6, som gør det sikkert at betale med sin smartphone, disse vil jeg komme mere ind på senere.

En lille video om hvor nemt Apple Pay bruges.

Sikkerhedsforanstaltningerne med Apple Pay

Med Apple Pay, er du mere sikker med dine betalinger end med dit nuværende Dankort.
Når du ”scanner” / tilføjer dit betalingskort ind på telefonen, bliver et unikt kortnummer tildelt, krypteret og sikkert opbevaret i Secure elementet, en dedikeret chip i iphone og Apple Watch.
Disse numre gemmes aldrig på Apples servere, eller andre steder. Transaktionen bliver altså mellem dig og din bank.

Hvad hvis jeg mister min mobil?
Hvis du skulle komme i den uheldige situation, at miste din iphone, er du stadig sikret. Med App’en ”Find min iphone” kan du hurtigt sætte enhedens tilstand til ”mistet”, eller du kan slette alt på din iphone, og på den måde er intet tilgængeligt.
Du skal ikke spærre dit kort, da kortnummer ikke bliver gemt på din telefon.

Apple Pay i Danmark?

Som altid er USA først, når det kommer til Apples produkter, og Apple Pay vil i USA være tilgængelig fra oktober måned.
Apple har som tidligere beskrevet, lavet et partnerskab med en række store kreditkort, blandt andet med VISA, American Express og Master Card samt 220.000 butikker.
Apple Pay bliver blandt andet muligt i Disneyland, Mc. Donalds, Nike butikker og mange mange flere.
Apple har tænkt sig at udvide til hele verden, men hvornår vi får mulighed for, at bruge Apple Pay i Danmark er endnu uvist.
Jeg ser det personligt sandsynligt om 1 års tid, men glæder mig utrolig meget til mobilbetalingen Apple Pay kommer til Danmark, gør du? Skriv gerne i kommentaren herunder

Du kan allerede nu skrive dig på venteliste til iphone 6 hos Callme.

Share.

Om forfatteren

Bosiddende i Ballerup nær København og arbejder til dagligt med IT. Jeg er vild med Apples produkter, og har længe set frem til lanceringen af Iphone 6 og Iphone 6 Plus.

Leave A Reply