Nu er der ikke mange dage til at iPhone 6 lander i butikkerne i bl.a. USA, nemlig d. 19 september. Os herhjemme skal lige vente en uge mere, men derfor kan vi godt begynde at kigge på videoer af dem som allerede har fået en iPhone 6 i hånden.
Diverse anmeldere mm. har for vane at få tingene før alle os andre, så har de tid til at give produktet en anmeldelse inden alle os andre kan få fingrene i produktet. Det samme er sket med iPhone 6 og iPhone 6 Plus, hvor flere anmeldere er på trapperne med deres iPhone 6 anmeldelser. I dette indlæg skal vi kigge på den første unboxing video af den nye iPhone 6.
Som det fremgår af videoen, så er der ikke den store forskel på unboxing af en iPhone 6 og tidligere iPhones. Det største forskel er nok at Apple har valgt at æsken skal være minimalistisk end de plejer. Tidligere iPhone æsker har haft et billede trykt på forsiden af æsken, men med iPhone 6 er den blot hvid på forsiden.
Ellers indeholder iPhone 6 æsken telefonen, selvfølgelig. Udover telefonen, så er der en mindre brugervejledning, EarPods og et Lightning kabel.